Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Nordic Waterproofing A/S
Dét karakteriserer Nordic Waterproofing som arbejdsplads
I Nordic Waterproofing A/S betyder vores høje anciennitet, at mange af vores medarbejdere har
været en del af - og aktive bidragsydere til – vores kultur igennem flere årtier.
Det har skabt en virksomhedskultur, som blandt andet kendetegnes ved vores ekstraordinære
stærke samarbejdsrelationer. Samarbejdsrelationer, som igennem tiden har udmøntet sig i
målbare resultater, der ikke blot er kommet virksomheden – men også godgørende formål til
gode. Blandt andet har vi doneret store summer til Julemærkefonden, og støtter hvert år Familier
med kræftramte børn, Danske Hospitalsklovne og lokale initiativer såsom Kokke Knække Cancer.
Vi er en flad organisation, og lægger stor vægt på at fastholde en uformel kultur, hvor der er plads
til, at vi kan have det sjovt sammen i hverdagen. Vi vil gerne være kendt som dén arbejdsplads,
hvor værdierne har fundet vej ned fra plancherne på væggen, og udleves af medarbejderne hver
dag. Med vores Leveregler har vi sammen sat præcise ord på den kultur og adfærd, som vi mener,
skaber den rette kultur til organisatorisk succes, og vi støtter aktivt hinanden i at efterleve disse
Leveregler.
Vi ønsker, at vores medarbejdere ikke er i tvivl om, at deres individuelle bidrag til virksomheden
både bemærkes og påskønnes. Blandt andet kan vores medarbejdere i hverdagen nyde godt af
personalegoder som morgenbrød, firmafrugt, massage og kantineordning. Samtidig gør vi en dyd
ud af at fejre de mærkedage, som vores medarbejdere oplever under deres ansættelse.
Gennem hele året arbejder vi med medarbejderudvikling på forskellig vis. Mens foråret bruges på
afholdelsen af God Energi Samtaler, vores teammate ordning og vores interne trivselsmåling,
bruges efteråret på vores trivselsmålingen gennem Great Place to Work.