Jobannonce: Er du vores nye leder af Visitationen Holbæk Kommune?

Holbæk Kommune

Er du vores nye leder af Visitationen Holbæk Kommune?

Vil du være med til at skabe mere synergi mellem visitationen og driften? Vil du være med til at sikre den rehabiliterende tilgang i alle indsatser?

Visitationen er en del af enheden Sundhed og Forebyggelse, der organisatorisk er placeret under Aktiv hele livet, et af Holbæk Kommunes 6 kerneområder. Aktiv hele livet er det overordnede område for sundhed, ældre og det specialiserede voksenområde. Kerneopgaven i Aktiv hele livet er at støtte borgerne til at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Der er ca. 1300 ansatte i Aktiv hele livet og der et budget på ca. 1,2 mia. kr.

Du får ansvar for en afdeling bestående af 15 visitatorer og et team af rehabiliteringsterapeuter. Afdelingen har et budget på 255 millioner kr.