Jobannonce: Uddannelsesstyrelsen søger 3 projektmedarbejdere til førskoleområdet

Grønlands Selvstyre

Uddannelsesstyrelsen søger 3 projektmedarbejdere til førskoleområdet

I Uddannelsesstyrelsen opslås tre stillinger som projektmedarbejdere til førskoleområdet. Stillingerne er til besættelse pr. 15. februar 2021 eller efter aftale. Stillingerne, som skal beskæftige sig med initiativ 3 i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland*, er tidsbegrænsede til 3 år.

Stillingerne vil udgøre et ’rejsehold’, hvis kerneopgave er at forebygge og opspore børns mistrivsel. Rejseholdet skal rådgive om pædagogisk udviklende praksisser og gode læringsmiljøer i de grønlandske dagtilbud og være med til at opkvalificere dagtilbudspersonale i tidlig opsporing og indsatser.

Projektperioden indebærer i første omgang en konceptudviklingsperiode efterfulgt af en del rejseaktivitet i hele Grønland.

Grønlands Selvstyre