Jobannonce: Køkkensælger

Reform Furniture ApS

Køkkensælger

Aarhus

Reform er i rivende udvikling, og vi leder derfor efter nye kræfter til vores danske salgsteam. Vi har brug for en køkkensælger, der er klar til at møde kunderne i vores showroom i Aarhus.

Reforms ambition er at revolutionere køkkenindustrien ved at tilbyde ekstraordinært design fra verdenskendte møbeldesignere og arkitekter. Som sælger hos Reform er du i direkte kontakt med vores kunder, hvor du hjælper dem hele vejen gennem deres bestillingsproces.

Det er et krav, at du er i stand til at give vores kunder en fantastisk oplevelse, når du møder dem i vores showroom. Du skal også kunne guide dem til at vælge de rigtige produkter, og hjælpe dem gennem deres købsproces via e-mail eller telefon.