Jobannonce: Børnehuset Globen søger børnehavepædagog

Ballerup Kommune

Børnehuset Globen søger børnehavepædagog

Vi har som noget nyt ændret vores struktur fra teams med to familiegrupper til teams bestående af en vuggestue og en børnehavestue. Du har derfor en særlig mulighed for at have medindflydelse på kvalificeringen af dagligdagens læringsrum i struktur, tilgang, rutiner og aktiviteter.

Vi oplever, at opdelingen i teams giver rigtig gode forudsætninger for et langt og tæt samarbejde med vores familier, samt gode muligheder for, at støtte børnenes nærmeste udviklingszone. I Globen er omsorg nærvær, relationer og udvikling essentielle begreber i vores daglige arbejde.

Den fysiske placering af vores teams i huset giver børn og forældre en unik mulighed, for at være i det nære team, i et stort hus.