Jobannonce: Studentermedhjælpere til kommunikation i Rigspolitiet

Rigspolitiet

Studentermedhjælpere til kommunikation i Rigspolitiet

København

Vil du arbejde i en kommunikationsafdeling, som altid er i midten af begivenhederne, og hvor der altid er travlt med krisekommunikation, pressehåndtering, intern kommunikation, kampagner og en masse andet? Kan du arbejde selvstændigt – også når det går stærkt?

En central opgave for vores studentermedhjælpere er monitorering af mediebilledet – både i de etablerede medier og de sociale – for på den måde at understøtte arbejdet i de nationale krisestabe.

Samtidigt bidrager du også til besvarelse af borgerhenvendelser på politiets egne sociale medier og derudover vil du – afhængigt af afdelingens behov og dine kompetencer – arbejde med indhold til sociale medier, filmproduktion (optage og redigere og tekste film, fotografere, bistå ved mindre analyseopgaver, skrive til og vedligeholde vores landsdækkende intranet og assistere på produktioner, projekter, præsentationer m.m.).