Jobannonce: Erfaren og dygtig bogholder/kontorassistent

Gundsø Entreprenør Forretning A/S

Erfaren og dygtig bogholder/kontorassistent

Roskilde

Da vi er 3 kontordamer som løber stærkt, søger vi en erfaren og dygtig bogholder/kontorassistent til at varetage alsidige kontoropgaver indenfor regnskab, bogholderi og administration på vores kontor i Roskilde.

Stillingen er på 24 timer ugentligt. Du skal have regnskabserfaring og kendskab til HR, være branchekendt, samt trives med en alsidig arbejdsdag.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig bogføring i SignFlow/afstemning af bank
  • Løn – 14 dages/månedsløn
  • Debitor- og kreditorbogholderi

Vi tilbyder et spændende job i en familievirksomhed, som har til huse i et nyt byggeri i Roskilde.