Jobannonce: Sælger til håndværkerafdelingen i Nr. Nebel

Davidsens Tømmerhandel A/S

Sælger til håndværkerafdelingen i Nr. Nebel

Vi har ekstra travlt i vores håndværkerafdeling og søger derfor en energisk og branchekendt profil til et spændende job som sælger til vores professionelle kundesegment.

Som sælger hos Davidsen får du en hverdag, hvor den daglige kundekontakt er det helt centrale. Du arbejder blandt andet med at opsøge og skabe nye kunderelationer og sætter en ære i at udvikle din kundeportefølje.

Derfor stortrives du selvfølgelig med et job, hvor den daglige dialog og kontakt med vores professionelle kundesegment er det centrale – og du går hver eneste dag benhårdt efter at yde vores kunder rigtig god service.

Du bliver del af et team af engagerede kolleger og et stærkt fagligt miljø, hvor vi hver dag sætter en ære i sparring på højt fagligt niveau – og at have det sjovt, når vi er på arbejde.