Jobannonce: Landeansvarlig salgsdirektør

BISGAARD+Catenon søger for Sortimo A/S
Gem
BISGAARD+Catenon

Landeansvarlig salgsdirektør

Greve

Der søges efter en landeansvarlig salgsdirektør i Sortimo Danmark, som bliver overordnet ansvarlig med reference til HQ i Tyskland. Du kommer til at være den ene halvdel af direktionsteamet, hvor du i tæt samarbejde med en drifts- og administrativt stærk direktørkollega udgør direktionsteamet.

Salget foregår dels via direkte salg hovedsageligt til større og mellemstore virksomheder, gennem samarbejde med partnere og distributører samt online.

Du får ansvar for den danske organisation på 25 medarbejdere, herunder ledelse af de 9 salgsmedarbejdere, samt øvrige del af salgsnetværket, hvilket du leder og koordinerer gennem overblik, god kommunikation og informationsudveksling samt deltagelse på regionale samt nationale messer.