Jobannonce: Udviklingsingeniør med kølekompetence

EXHAUSTO A/S

Udviklingsingeniør med kølekompetence

Langeskov

EXHAUSTO søger en dygtig og erfaren maskiningeniør til at indgå i vores dynamiske udviklingsteam. Brænder du for produktudvikling, og ønsker du sammen med det øvrige udviklingsteam at sikre EXHAUSTOs fremtidige program af konkurrencedygtige produkter og teknologi, så er jobbet som Udviklingsingeniør ved EXHAUSTO måske noget for dig.

Med reference til Engineering Manager kommer du til at arbejde med udvikling af ventilationsanlæg fra idefasen til produkterne er implementeret i produktionen. I forbindelse med vores udviklingsprojekter, vil du indgå i et projektteam, og du vil få ansvar for den totale maskintekniske konstruktion.

Det er forventningen at du på sigt vil kunne tage ansvaret for udviklingsprojekter. Med ansvar for vores termodynamiske fagområde vil du også indgå i vores team for design og dimensionering af vores varmegenvindingskoncepter og vores køle-/varmepumpe-systemer.