Jobannonce: Kan du male gaffeltrucks?

Protruck A/S

Kan du male gaffeltrucks?

Odder

Kan du dit håndværk? Så kan du blive ansvarlig for ProTrucks malerafdeling. Bliv en del af teamet i Danmarks hurtigst voksende truckfirma.

Hos ProTruck har vi rygende travlt og mangler lige præcis dig, der har erfaring som vognmaler eller industrilakerer til vores værksted i Odder.

Det er ikke så vigtigt, om du er faglært eller bare er dygtig med en malersprøjte. Under alle omstændigheder kommer du til at møde op til en spændende, alsidig hverdag med dygtige kolleger i et topmoderne værksted med alle de faciliteter, du kan forestille dig. Vi mener nemlig, at kun det bedste er godt nok – både når det gælder dine arbejdsforhold og vores produkter.