Jobannonce: Dyrepassere

Taconic Biosciences A/S

Dyrepassere

Ejby og Borup

Taconic søger 3 dyrepassere til étårige vikariater med start så hurtigt som muligt.

Som dyrepasser hos Taconic bliver du en del af et team, hvor du er medansvarlig for den daglige pasning af dyrene i en barrierestald. Opgaverne er alsidige indenfor avl af kommercielle dyr, såvel som dyr på kundekontrakter, herunder registrering af avlsdyr, samt opretholdelse af produktionsmål. Foruden dyrenes pasning og avlsarbejde er modtagelse og forsendelse af dyr en stor del af de daglige arbejdsopgaver. Begreber som genetik og arvelighedslære bliver vigtige grundsten i din oplæring i avlsarbejdet, ligesom du får en grundig indførelse og forståelse for barriereopretholdelse og sundhedsstatus.