Jobannonce: Agil leder med ansvar for IT-udviklingsafdeling i vækst

Gem
nemlig.com

Agil leder med ansvar for IT-udviklingsafdeling i vækst

Brøndby

Kan du motivere en kompetent og voksende udviklingsafdeling på tværs af flere lokationer og kan du gøre det på en måde hvor lederskab, faglighed og resultater går hånd i hånd? Så har vi jobbet og teamet klar til dig!

Du får det daglige ansvar for ledelsen af hele vores udviklingsafdeling, der er sammensat af arkitekter, udviklere og testere i både Danmark og Ukraine. Her har du det direkte personaleansvar for vores danske medarbejdere, og til at hjælpe dig har du en teamleder for henholdsvis udviklerne og testerne.

Med ansvaret for vores ukrainske team, vil der være nogen rejseaktivitet i jobbet - i størrelsesordenen 15-20 dage om året. Meget kan klares over Teams, men det er afgørende, at du får den samme tætte føling med teamet i udlandet, som med det danske team. På den måde sørger du for, at sammensætningen af udviklings- og testkompetencer i de enkelte teams til enhver tid matcher de givne opgaver.