Jobannonce: Er du vores nye naturfaglærer?

Nørre Åby Efterskole

Er du vores nye naturfaglærer?

Brænder du for dit fag, og har du lyst til at prøve efterskolelivet hos os som timelærer/deltidslærer i et vikariat indtil sommerferien, så lad os høre fra dig hurtigst muligt.

Kan du undervise i naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi) på 9. klassetrin, og kan du evt også varetage et bevægelsesfag (3-4 timer om ugen) - så er det lige netop dig, vi har brug for! Ligger bevægelsesfagene langt uden for din komfortzone, så har du måske en anden idé til et linjefag, som kunne passe til dig som lærer. Vi tager udgangspunkt i det, som du er bedst til.

Rent praktisk forestiller vi os at du bliver ansat i en 50-75% stilling - hvor mange timer det ender med at blive, afhænger i høj grad af hvor mange fag, du kommer til at have.