
Hvordan søger danskerne efter nyt job?
Jobsites er det foretrukne medie, når danskerne skal finde det rette job. Det viser en undersøgelse om danskernes adfærd i forbindelse med jobsøgning, som Megafon har foretaget for Danske Medier. Hele 48 % – eller hver anden dansker bruger jobsites i deres jobsøgning.
Megafon undersøgelse. Januar 2021. Målgruppe: Danskere der overvejer nyt job - 18-65 år.
Årsagen er, at jobsites giver mulighed for at specialisere jobsøgningen i forhold til fx branche og geografi, siger 54 % af de adspurgte.
Lige så mange siger, at jobsites giver et nemt og hurtigt overblik over ledige job. Ligesom at tilgængeligheden også spiller ind - altså at muligheden er til stede for at søge job, når det passer kandidaten, hvad enten det er på PC, tablet eller smartphone.
44 % af de adspurgte finder det vigtigt, at udbuddet af job er stort. Jobindex alene har dagligt over 22.000 job og er dermed Danmarks største jobsite.
Endelig siger 26 %, at anonymiteten er den væsentligste årsag til, at de bruger jobsites i deres jobsøgning. Jobsøgning er stadig en privat sag, og anonymiteten kan gøre det mere trygt at undersøge jobmarkedet og finde det rette job, uanset om du er i job eller ej.
Hvis du er interesseret i at vide mere, så tag kontakt til os.
Læs også
Sorter artikler efter emne.