Geo

Geo er en værdibaseret virksomhed, hvor hverdagen fungerer mere ved hjælp af fælles mål, værdier og holdninger end ved hjælp af regler.

Vi arbejder for store og små, nationale og internationale kunder – både som rådgiver og entreprenør. I Geo vil du derfor få en stor kontaktflade med meget forskellige kunder.

Også opgaverne vil være forskelligartede. Geo er således den eneste rådgivende ingeniørvirksomhed i Danmark, der kan udføre den komplette jordbundsundersøgelse - uanset dens kompleksitet og omfang – hele vejen fra felten, gennem laboratoriet og ind over skrivebordet til den færdige rådgivningsrapport ligger klar.

Som ansat i Geo kan du komme med i alle dele af opgaven og rådgivningen. Dermed får du en variation i arbejdet, der er uden sidestykke i andre rådgivende ingeniørvirksomheder. Som en af de store rådgivere på det geotekniske og miljømæssige område har vi også de mere specielle opgaver, der kan sende dig på Nordsøen, til Grønland, Dubai eller måske Amalienborg Slot.

Se meget mere her: www.geo.dk