VEOLIA

Pionerer inden for innovative vandteknologier

Som en førende global virksomhed ser vi miljøsikkerhed som en forpligtelse. Vi arbejder for at forebygge forurening, beskytte naturens ressourcer og sikre stabil adgang til rent vand - nu og i fremtiden.

Med rødder i Krügers* 120 årige erfaring udvikler og implementerer Veolia innovative teknologier og tekniske løsninger for kommunale forsyninger, private selskaber, vandværker og industrivirksomheder over hele landet. Vi servicerer alle former for vandanlæg, og vores arbejde bidrager til rent vand, mere effektiv ressourceudnyttelse og en stærk grøn omstilling for både kunder og lokalsamfund.

Som medarbejder bliver du en del af en global markedsleder inden for vand og miljø. Dit arbejde kan blandt andet handle om at reducere lattergasudledningen fra renseanlæg, klimasikre byer mod ekstremregn, begrænse PFAS i drikkevand og genanvende ressourcer som energi, vand og næringsstoffer. Du kan også rådgive kommuner om miljøfarlige stoffer eller optimere procesvand for pharma- og fødevareindustrien.

Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab

I Danmark er vi ca. 450 medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kolleger - heraf er ca. 17.000 eksperter i vandteknologi. Det betyder, at du får adgang til et stort fagligt netværk af vandspecialister fra hele verden.

Veolias vision er at sætte den internationale standard for vandbehandling og miljøsikkerhed. Det kræver høj faglighed og en kontinuerlig udvikling af vores medarbejdere, teknologier, services og rådgivning. Hos os er din udvikling konkret: Du får ansvar fra dag ét og daglig sparring med branchens skarpeste eksperter, ligesom du styrker dine kompetencer gennem sidemandsoplæring, konferencer og formelle uddannelsesforløb på tværs af Veolia-koncernen - uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.

For os handler succes om mere end økonomiske resultater. Vi måler den på fem bundlinjer: miljø, samfundsansvar, medarbejdere, innovation og økonomi. På den måde omsætter vi vores værdier til konkret handling og skaber resultater, der gør en forskel for mennesker, miljø, samfund og forretning. Som medarbejder hos os får du mulighed for at bidrage til en arbejdsplads, hvor det, du gør, skaber mening og værdi.

Trivsel og sammenhold

Et stærkt fagligt miljø går hånd i hånd med trivsel og sociale fællesskaber. I Veolia prioriterer vi trivsel under vores globale 'So' Well'-initiativ, hvor vi blandt andet sætter fokus på sundhed og deltager i sportsevents som World Company Sports Games. Du får også en betalt fridag om året til frivilligt arbejde, så du kan gøre en forskel inden for et område, der ligger dit hjerte nært.

Det gode kollegaskab er en naturlig del af hverdagen hos os. Med udgangspunkt i vores kontorer i Aalborg, Aarhus, Søborg, Glostrup og Roskilde har vi aktive medarbejderforeninger og sociale aktiviteter. Du kan blandt andet engagere dig i kunstklubber og bryglaug, idræt, skiture, golfmesterskaber og meget mere. Aktiviteterne er drevet af og for medarbejderne selv, hvilket gør dem både sjove, nærværende og med til at styrke fællesskabet på tværs af fagligheder og lokationer.

Skal vi arbejde på en grøn fremtid sammen?

Vi er altid på udkig efter nye, dygtige kolleger, der vil være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Uanset om du er i begyndelsen af din karriere eller har mange års erfaring, får du mulighed for at bringe din faglighed i spil hos os.

Lyder Veolia som din nye arbejdsplads? Så tag et kig på vores ledige stillinger her.


*Krüger skiftede i 2026 navn til Veolia