Tate & Lyle

Bliv en del af Tate & Lyle i Lille Skensved

Tate & Lyle er verdensførende inden for ingredienser og løsninger til fødevare- og drikkevareindustrien. Vi udvikler og producerer ingredienser, der forbedrer smag, tekstur, stabilitet og ernæringsværdi i produkter verden over.

Med over 160 års erfaring og en dedikation til innovation og bæredygtighed, arbejder vi tæt sammen med fødevareproducenter for at skabe løsninger, der imødekommer fremtidens behov.

tre personer i et laboratorie

Tate & Lyle i Lille Skensved

Vores produktionsanlæg i Lille Skensved er et af verdens største inden for fremstilling af pektin og carrageenan – to naturlige ingredienser, der anvendes i alt fra marmelade og mejeriprodukter til slik og plantebaserede fødevarer. Her forarbejder vi råvarer som citrusfrugtskal og havtang for at skabe ingredienser, der forbedrer tekstur og stabilitet i fødevarer.

Vi er omkring 350 dedikerede medarbejdere på sitet i Lille Skensved, der arbejder inden for produktion, kvalitetssikring, forskning & udvikling, ingeniørarbejde, logistik og en række administrative funktioner.

Vores arbejdsplads er let tilgængelig med offentlig transport, med togstationer i både Lille Skensved og Køge Nord.

En arbejdsplads med muligheder

Hos Tate & Lyle tror vi på at skabe et inspirerende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har mulighed for at udvikle sig. Vi tilbyder:

  • Grundig onboarding og oplæring, så du får en god start
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder inden for både produktion og specialistroller
  • Et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads med fokus på bæredygtighed, hvor vi løbende arbejder på at reducere vores miljøpåvirkning

Vær med til at forme fremtiden

Tate & Lyle er en virksomhed i vækst, og vi søger løbende nye, engagerede kollegaer, der vil være med til at gøre en forskel. Hvis du ønsker at arbejde med innovative ingredienser, der spiller en central rolle i fødevareindustrien, er Tate & Lyle det rette sted for dig!

Læs mere om os på www.tateandlyle.com