Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Fundraising Partner
Samtaler, der gør en forskel
Hos Fundraising Partner får du et fleksibelt og selvstændigt job, hvor din indsats gør en forskel for velgørende organisationer, og dine resultater har betydning for din indtjening.
Du får træning i vores metode og sparring, så du bliver stærkere i din kommunikation, din gennemslagskraft og din evne til at navigere i mødet med forskellige mennesker. Det er værdifulde kompetencer, hvad enten du er tidligt i dit arbejdsliv eller har mange års erfaring.
Vi søger kampagnemedarbejdere i hele landet til 12–37 timer om ugen. Du får 150 kr. i fast timeløn plus en bonus, der afhænger af dit timeantal og dine resultater.
Hvem er Fundraising Partner?
Vi rekrutterer medlemmer for velgørende organisationer gennem specialiseret dør-til-dør fundraising.
Vi samarbejder blandt andre med Red Barnet, Danmarks Naturfredningsforening, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Oxfam og Røde Kors, som er organisationer, der gør en forskel for mennesker, dyr eller natur.
Når vi gennem troværdig formidling og respektfulde samtaler skaber stabile medlemskaber, styrker vi organisationernes økonomiske handlekraft.
Vi bygger vores arbejde på viden om, hvad der får mennesker til at støtte en sag. Her spiller kommunikation, psykologi, tillid og troværdighed ind. Når vi vælger at støtte, genskaber og bekræfter vi samtidig vores personlige og sociale identitet.
Den viden bruger vi i vores metode til at skabe samtaler, hvor organisationens sag bliver relevant for det menneske, vi møder.
Vores værdier
Vi tror på faglighed, ordentlighed og respekt – i mødet med potentielle medlemmer, de organisationer, vi repræsenterer, og vores medarbejdere.
Hos os arbejder du med frihed under ansvar. Du planlægger selv dine vagter og løser opgaven selvstændigt inden for en tydelig metode og klare forventninger. Samtidig får du træning og sparring, der styrker både dine samtaler og resultater.
Vi håber at modtage din ansøgning!