Nopa Nordic A/S

Nopa Nordic er Nordens førende private label-producent af vaskemidler, rengøringsprodukter og produkter til personlig pleje. Gennem omfattende forbrugerindsigt, en målrettet udviklingsproces og effektiv produktion udvikler vi private label-produktkoncepter med både høj kvalitet og høj konkurrenceevne. Vores fuldautomatiserede produktion sker på vore egne fabrikker i Hobro og Horsens.

Vi var blandt pionererne inden for miljømærkede produkter og er i dag eksperter i miljørigtige produkter og produktion. Vi lancerede vores første miljømærkede produkt i 1993. Siden da har vi udviklet en omfattende portefølje af grønne produkter, og Nopa Nordic besidder i dag markedets største ekspertise og knowhow inden for miljø- og allergimærkede produkter.

Vi samarbejder med universiteter, testcentre og råvareproducenter i udviklingen af nye produkter. Kombinationen af omfattende forbrugerindsigt, stor faglig viden og en effektiv produktion sikrer konkurrencedygtige produkter af høj kvalitet, der rammer plet i både målgruppe og brandportefølje.

Nopa Nordic omsætter for ca. kr. 375 mio. og vi er ca. 160 medarbejdere. Nopa Nordic leverer til alle førende dagligvarekæder i Norden, og vi er leverandør til førende kæder i Nord- og Østeuropa, Rusland og udvalgte markeder i Asien. Desuden producerer vi for førende internationale A-brands og til det professionelle rengøringsmarked.