Sweco Danmark A/S

Transforming society together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vi projekter, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Vi arbejder på tværs af fagligheder, kontorer og landegrænser for at skabe de bedste projekter. For vi ved, at helheden kan blive til mere end summen af delene, når vi sætter vores mange forskellige fagligheder og kompetencer i spil.

Vores rådgivning spænder vidt – fra udvikling af byer, bygninger og grønne områder til effektive og miljørigtige transportløsninger samt store vand- og energiprojekter.

Hos Sweco i Danmark får du ca. 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande verden over.

Læs mere om Sweco

Ansvar er noget, du tager

Hos Sweco får du mandat til at træffe beslutninger, handle og gøre en forskel. Vi tror nemlig på, at beslutningerne skal tages lokalt – så tæt på projekterne som muligt – af dem, der kender kunderne og projekterne bedst.

På den måde sikrer vi den korteste vej fra den gode idé til, at idéen er ført ud i livet. Derfor har vi også en flad organisation, hvor alle, der tager ansvar, får ansvar.

Læs mere om en karriere i Sweco

Ledelse og udviklingsmuligheder

Hos os er hverken alder eller anciennitet afgørende for dine muligheder for at blive leder. Det er til gengæld dit engagement, din vilje til at tage ansvar og din lyst til at gøre en forskel for vores kunder, projekter og dine kollegaer.

Som ny medarbejder vil du desuden opleve, hvordan vi tager imod dig fra første arbejdsdag med onboarding-kurser og derefter løbende udviklingsmuligheder, workshops og fagdage – uanset om du er nyuddannet eller en erfaren leder.

Alle team- og afdelingsledere tilbydes vores intensive lederuddannelse, LUP. Og på vores projektlederuddannelse kan du, som projekt- eller projekteringsleder i Sweco, opdatere dine færdigheder med fx konkrete planlægningsværktøjer, og få gode råd til – og sparring om personligt lederskab og styring af projekters fremdrift.

Vi har også den grønne omstilling på agendaen, når det gælder driften af vores egen virksomhed. Vores mål er at være CO2-neutrale i 2040.

Læs mere om læring og udvikling i Sweco