Daarbak Design

Daarbak Group A/S er en danskejet familievirksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af indretningsløsninger og kontorforsyning til private og offentlige organisationer.

Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger cirka 300 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente – og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.

Vores historie går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden gennem to divisioner: Daarbak Design og Daarbak Redoffice. Sammen leverer vi alt det, der skal til for at fremme trivsel og effektivitet – lige fra møbler, belysning og planter til kontorartikler, emballageprodukter og firmagaver.

Vi tror på sammenhold og et tæt samarbejde. Vi sætter kunden i centrum. Og vi er drevet af en ambition om at være den naturlige samarbejdspartner, der skaber værdi og bidrager til vores kunders succes.