Dansk Bruseglas ApS
Dansk Bruseglas – B2B-partner indenfor interiørglas
Hos Dansk Bruseglas brænder vi for interiørglas og de muligheder, materialet giver for at skabe smukke og funktionelle rum. Fra vores hovedkontor i Ikast og tre strategisk placerede lagerlokationer sikrer vi, at vores montører hurtigt kan nå ud til kunder over hele landet. Vi tilbyder en komplet service - fra rådgivning og opmåling til levering og montering af glas.
Vi lægger stor vægt på kvalitet, præcision og håndværksmæssig stolthed i alle led af processen. Vores team af specialister arbejder tæt sammen for at sikre skræddersyede løsninger, som lever op til kundernes krav og forventninger.
Hos Dansk Bruseglas bliver du en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og løfter i flok. Vi prioriterer faglighed, samarbejde og frihed under ansvar, og vi giver plads til, at den enkelte kan tage ejerskab over sit arbejde og udvikle sine kompetencer.
En af vores montører fortæller:
"Jobbet som montør hos Dansk Bruseglas byder på spændende og varierede opgaver hver dag. Jeg sætter stor pris på det gode sammenhold i teamet – og det er bare fedt at levere håndværk, som kunderne bliver glade for."
– Dennis, udlært tømrer