Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Karoline Trier ApS
Hos Karoline Triers Madskole arbejder vi for at gøre mad, råvarer og bæredygtighed levende gennem undervisning i øjenhøjde. Vi møder en bred målgruppe – fra skoleklasser og familier til børn, unge og virksomheder – og skaber madoplevelser, hvor fællesskab, nysgerrighed og læring er i centrum.
Vores kurser spænder fra bæredygtige madforløb for skoler og institutioner til gastronomisk teambuilding, flødebollekurser og bageskoler for virksomheder. Fælles for dem alle er, at vi formidler glæden ved mad og gode råvarer på en engagerende og nærværende måde.
Vi er en lille, dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles engagement er afgørende. Vores team består af mennesker med forskellige faglige baggrunde og fleksible arbejdsliv, men vi deler en stærk interesse for mad, økologi og madfællesskaber. Her får du mulighed for at bringe dine egne kompetencer i spil, udvikle dig fagligt og være med til at skabe meningsfulde madoplevelser for mange forskellige mennesker.