Din Faglige A-Kasse

Din Faglige A-kasse er en a-kasse med 47.000 medlemmer, der varetager a-kasse-relaterede opgaver for 5 forskellige fagforbund. Vores medlemmer er at finde blandt elektrikere, blikkenslagere, malere, artister og fiskere.

Bag Din Faglige A-kasse står en række fagforeninger, der ønsker, at deres medlemmer har en a-kasse, der tager udgangspunkt i deres faglighed og sikrer deres tryghed gennem hele deres arbejdsliv. Vi brænder for at gøre det nemt, trygt og attraktivt at være medlem af en a-kasse og vi arbejder løbende for at udvikle værdifulde tilbud og services, som vores medlemmer kan bruge, både når de er i arbejde og hvis de er uden job.

Vi er ca. 25 a-kasse medarbejdere, som alle er placeret på vores kontor i Nyropsgade i København og har samtidig 34 lokale medarbejdere tilknyttet a-kassen fra hver af de fem fagforbund, der står bag Din Faglige A-kasse. Vi er en fleksibel arbejdsplads med flekstid, gode muligheder for hjemmearbejde og har kantineordning, fritvalgsordning og sundhedsforsikring.