Hyldgaard & Larsen ApS
Hyldgaard & Larsen tilbyder fleksible sociale løsninger for en lille gruppe af landets mest udsatte borgere. Det gør vi bl.a. i vores tre botilbud beliggende i Em, Hoven og Aalestrup, hvor borgere med behov for døgndækning kan få vores hjælp. Vi gør det også i form af støtte til borgere i vores specialenheder, i eget hjem samt støtte på timebasis til borgere, som bor på botilbud eller plejehjem.
De borgere, vi hjælper, har behov for en vedholdende pædagogisk indsats, som kan imødekomme komplekse psykiske-, adfærdsmæssige- og/eller sociale vanskeligheder. Vi rådgiver kommunerne om den løsning, vi vurderer bedst for borgeren - under hensyntagen til såvel borgerens som kommunens situation.
Vores vision er at skabe en ny fortælling og sikre et godt liv for de borgere, som det etablerede system har vanskeligt ved at hjælpe. Og vi insisterer på at vores beboere har rigtig mange ressourcer, som med den rette indsats kan finde fornyet anvendelse.
I Hyldgaard & Larsen fokuserer vi på menneskers ressourcer, trivsel og udvikling - også når det gælder vores MEDARBEJDERE. Vi har altid fokus på at skabe gode, meningsfulde arbejdsvilkår og et positivt arbejdsmiljø.
Vi er en organisation i udvikling og søger løbende efter kvalificerede medarbejdere, der har lyst til at løfte opgaverne sammen med os.