Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Danske Shoppingcentre P/S
Hvorfor arbejde i DSC?
DSC (Danske Shoppingcentre) er et joint venture mellem ATP og Danica ejendomme, og ejer i dag 16 shoppingcentre på tværs af Danmark. Læs mere om DSC her.
I DSC arbejder vi hver dag på at udvikle Fremtidens Markedspladser – steder for handel, inspiration og oplevelser. Som markedsleder blandt danske shoppingcentre tager vi ansvar for, hvordan vi driver og udvikler de ca. 850.000 m², vi dækker. Vi står sammen som ét DSC-hold og arbejder målrettet på at forbedre og udvikle vores forretning, så den forbliver relevant i en verden i konstant forandring.
Vores vision er at være Danmarks foretrukne mødesteder for inspirerende handelsoplevelser. For at nå vores mål tænker vi nyt og samarbejder på tværs. Kunden er altid i centrum, og vi værner om ordentlighed og gensidig respekt.
Udvikling af talenter i branchen – Vores Graduate Program
Som markedsleder i branchen tager DSC et naturligt ansvar for at udvikle fremtidens talenter. Derfor er medarbejderudvikling en prioritet, og vores graduate programmer er en struktureret vej ind i centrale discipliner såsom leasing management og center management.
Forløbene tilpasses løbende i tæt dialog med den enkelte medarbejder for at sikre både faglig udvikling og forankring i praksis. Målet er at skabe en stejl læringskurve, hvor den enkelte får ansvar, indsigt og erfaring – og bliver en del af et stærkt fællesskab med ambitioner.
Mød Christina
"Det bedste ved at arbejde i Danske Shoppingcentre er, at uanset hvilken stilling du besidder, bliver man inddraget i virksomhedens vision og målsætninger. Service Office sørger altid for at inddrage os i centrene, så vi altid er opdateret på deres tiltag, så vi kan eksekvere det ude i centrene. Hverdagen er meget lokal med masser af egne kreative initiativer, som understøtter den overordnet strategi. Danske Shoppingcentre har et helt unikt fællesskab, hvor man sparrer med hinanden på tværs af centrene og sammen med Service Office. Jeg elsker at gå på arbejde hver dag. Der er ingen dage der er ens og det gør det alsidigt og spændende at gå på arbejde. Jeg vil til hver en tid anbefale at være ansat i DSC."
- Christina Braad Jensen, Leasing Manager i Herning Centret
Vi tror på arbejdsglæde – hver dag
I DSC er arbejdsglæde en forudsætning for succes. Vi tror på, at trivsel skaber resultater, og arbejder målrettet for at skabe en arbejdsplads, man glæder sig til at være en del af – vi elsker mandage. Vores kultur bygger på engagement, stolthed og fællesskab – vi kalder det DSC-holdet.
På tværs af 16 lokationer løfter vi i flok og fejrer sejre sammen. Samarbejdet er nøglen til vores største resultater. Vi måler løbende trivsel og ligger i top 5 % i Danmark ifølge Ennova – et resultat af ledelse med fokus på mennesker og kontinuerlig udvikling af både organisation og medarbejdere.
Træning og udvikling af alle medarbejdere
I DSC er udvikling en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at løbende dialog og refleksion skaber de bedste forudsætninger for både personlig og faglig vækst. Derfor har vi flere årlige udviklingssamtaler – kaldet Den Gode Samtale – hvor ledere og medarbejdere mødes for at dele perspektiver, afstemme mål og identificere styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder.
Samtalerne munder ud i konkrete mål og handlingsplaner, som bruges aktivt til at understøtte den enkelte medarbejders udviklingsrejse. Den åbne dialog skaber transparens og fremmer mobilitet og muligheder på tværs af organisationen – og sikrer, at vi hele tiden bevæger os fremad, både individuelt og som organisation.