Swapfiets Denmark ApS

Swapfiets blev stiftet i 2014 af tre studiekammerater i byen Delft, Holland. Det er et af de koncepter, som du ville ønske, at du selv havde fundet på: For et fast månedligt gebyr, får du en cykel. Vi sørger for, at den altid virker. Hvis din cykel går i stykker, kan du sende en sms, ringe eller bruge app’en, så sørger vi for at reparere cyklen, hvor og hvornår det passer inden for 48 timer.

I 2018 kom Swapfiets til Danmark og siden er vi vokset støt. Vi er nu i København, Odense, Aarhus og Aalborg og vi ekspanderer stadig. I 2021 blev vi kåret af Financial Times som nr. 10 på deres liste over de 1000 hurtigst voksende firmaer i Europa.