Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Frese A/S
Velkommen til Frese i Danmark – eksperter i flowregulering!
Hos Frese udvikler og producerer vi dynamiske ventiler og innovative kundetilpassede løsninger til optimering af energiforbruget i bygninger, marine- og fjernvarmesektoren. Vi er europæisk førende leverandør af ventilløsninger til energiinfrastruktur og arbejder naturligvis også på selv at reducere CO2-forbruget i vores egen produktion.
Frese har eksisteret i mere end 80 år og er i dag en del af Vexve Group, som leverer produkter til over 70 lande og beskæftiger over 900 mennesker med fabrikker i Finland, Tjekkiet, Tyskland, Kina og Danmark.
Stærkere sammen
Hos Frese behandler vi altid hinanden ordentligt. Vi viser respekt, vi lytter, vi har en god omgangstone og vi holder det, vi lover. Her skal alle føle sig godt tilpas. Vi har et meget aktivt socialt liv med forskellige aktiviteter, der understøtter vores velbefindende og styrker det tværgående samarbejde.
Mangfoldighed på tværs af alder, etnicitet, anciennitet, fagligheder og interesser er én af vores styrker. Vi værdsætter vores medarbejderes input, uanset om det handler om at udvikle nye produkter eller optimere arbejdsgange. Vi lytter – og går hurtigt fra idé til handling.
Vi glæder os til at hilse på dig
Vores uformelle kultur og høje faglighed danner rammerne om et godt arbejdsmiljø, hvor du bliver anerkendt for din viden, dine input og dit engagement, uanset hvilken rolle i organisationen du udfylder.
Vi er en inkluderende virksomhed, som ser mulighederne i det enkelte menneske. Og derfor bruger vi mange ressourcer på at byde nye medarbejdere velkommen. Af erfaring ved vi, at det skaber grobund for stærke og langvarige relationer til hinanden og til Frese.
Læs mere på vores karriereside (Lær os at kende), hvor du har mulighed for at møde nogle af vores medarbejdere.