Rubberduck Service ApS

Nu er det slut med at køre til mekanikeren, når der skal skiftes mellem vinterdæk og sommerdæk. Med Rubberduck kommer mekanikeren nemlig ud til kunden og skifter dæk.

Rubberduck er i fuld gang med at skabe fremtidens dækservice, og vækstmålene er høje. Vi tilbyder dækskift, opbevaring og lapninger – løst ude hos kunden, 7 dage om ugen. Efter tre år i branchen, servicerer vi i dag hele Sjælland, og i foråret klarede vi sæsonskift for et par tusinde kunder. 

Vi har fire faste fuldtidsansatte, mens vi i sæsonerne for hjulskift har yderligere otte ansatte, som er korttidsansatte operatører, på både fuldtid og deltid. Vi har generelt et ungt team af ejere og medarbejdere, hvilket både giver en uformel omgangstone, samt lægger op til fest, når der er noget at fejre.

Vi tager gerne imod uopfordrede ansøgninger.