Din browser (Safari 5.37) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
SALUS Boligadministration A.m.b.a
Mere end administration
SALUS Boligadministration er den fælles administration for Aabenraa Andelsboligforening, Sønderborg Andelsboligforening, Tønder Andelsboligforening, Gråsten Andelsboligforening, Kolstrup Boligforening, Skærbæk Boligforening og Boligselskabet DANBO. Sammen administrerer vi ca. 9.000 boliger i Sønderjylland.
Vores arbejde spænder bredt fra økonomi, administration og udlejning til byggeprojekter, ejendomsservice, kommunikation og udvikling. Det betyder, at vi hver dag er med til at skabe gode rammer for både ansøgere, beboere, beboerdemokrater, boligområder og lokalsamfund.
"I SALUS står vi sammen om mennesker, boliger og fremtidens løsninger."
Fællesskab er vores stærkeste kompetence
SALUS blev etableret i 2006, fordi flere boligorganisationer så styrken i at samle viden, kompetencer og ressourcer ét sted. Det fællesskab er stadig fundamentet for vores arbejde i dag.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og hjælpsomhed går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og vi værdsætter medarbejdere, der tager ansvar, byder ind med idéer og bidrager til et stærkt kollegialt fællesskab.
Vær med til at forme fremtiden
Den almene boligsektor udvikler sig konstant, og det gør vi også. Vi arbejder med digitalisering, bæredygtighed, sundhedsprojekter og nye måder at skabe værdi for vores boligorganisationer og beboere på.
Som medarbejder hos SALUS får du mulighed for at udvikle dig fagligt, få indflydelse på dit arbejde og være en del af en organisation med plads til initiativ, nye ideer og ambitioner. Vi er stolte af vores sønderjyske rødder og af at være en arbejdsplads, hvor ordentlighed, kvalitet og engagement er mere end værdier. Det er sådan, vi arbejder hver dag.