Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Lindevangshjemmets Fond
Lindevang – en tryg og udviklende arbejdsplads
Lindevang er et non-profit selvejende botilbud for 56 mennesker med alvorlige psykiske lidelser. Vores opgave er at støtte beboerne i at skabe et meningsfuldt og værdigt liv, der tager udgangspunkt i deres individuelle ressourcer, håb og ønsker.
Hos os bliver du en del af et hus, hvor humor, samarbejde og høj faglighed er faste elementer i hverdagen. Vores selvejende struktur giver os frihed til at omsætte idéer til handling, og du får rig mulighed for at få indflydelse på din hverdag. Hos os er ikke to dage ens, og det gør arbejdet spændende. Selvom der kan opstå uforudsete situationer, er vi gode til at træffe hurtige beslutninger og lære af dem i fællesskab. Der er altid mulighed for sparring og refleksion – enten hos en kollega eller leder. Vi arbejder hele tiden med at forebygge konflikter, hvilket skaber en sikker og tryg arbejdsplads med en rolig stemning.
”Som medarbejder på Lindevang har man både frihed og et stort ansvar. Man har kæmpe tillid fra ledelsen, og det giver mig styrke. Man skal bare dreje hovedet lidt, og så er der anerkendelse. Og så har vi noget sammen – som kolleger og som mennesker.”
- Karina, beskæftigelsesmedarbejder

Faglig og personlig udvikling
På Lindevang prioriterer vi løbende kompetenceudvikling højt, så du vil få gode muligheder for at udvikle din faglighed i samarbejde med kolleger og beboere. Derfor er vi opsøgende på ny viden og tilbyder kurser og temadage, der også er åbne for beboere. Vi tror på, at vi lærer bedst, når vi lærer sammen.
Alle medarbejdere på Lindevang har relevant faglig uddannelse, men her er også din personlighed og livserfaringer en vigtig del af arbejdet. Vi ser en styrke i vores forskelligheder, da det giver os mulighed for at bringe forskellige perspektiver i spil og skabe en helhedsorienteret tilgang i arbejdet med beboerne. Vi tror på, at det er denne mangfoldighed, der sikrer, at vi ser beboerne som hele mennesker, og samtidig giver det god energi.
Gode arbejdsvilkår og et arbejde med mening
På Lindevang bliver du del af en arbejdsplads med god normering, højt til loftet, løn efter overenskomst og personalegoder så som sundheds- og madordning. Du får fleksibilitet i dit arbejdsliv, og så træder du ind i en organisation, som har næsten 150 års historik i forhold til at gøre en indsats for mennesker, der har brug for støtte til at komme videre. Med andre ord: Her kommer du til at gøre en forskel.