Northern Grafics

Northern Grafics ApS er en teknisk B2B handelsvirksomhed med base i Søborg. Vi arbejder tæt sammen med internationale samarbejdspartnere med fokus på Skandinavien som marked. Virksomheden er bygget op omkring faglighed, relationer og en praktisk tilgang til forretningen.

Vi fungerer som bindeled mellem vores samarbejdspartnere og markedet og lægger stor vægt på at forstå kundernes behov og processer. Arbejdet hos Northern Grafics er kendetegnet ved tæt dialog, teknisk forståelse og et ansvarligt samarbejde, hvor løsninger udvikles i fællesskab frem for at være standardiserede.

Northern Grafics er en mindre virksomhed med korte beslutningsveje og et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø. Hverdagen er præget af selvstændigt ansvar, samarbejde på tværs og fokus på kvalitet i det, vi leverer. Vi prioriterer langsigtede relationer, ordentlighed og stabil drift – både i samarbejdet med kunder, partnere og internt i virksomheden.