Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Jungheinrich Danmark A/S
Hvem er vi?
Hos Jungheinrich arbejder vi for at gøre intralogistik smartere, mere effektiv og mere bæredygtig. Som en af verdens førende leverandører af lager- og logistikløsninger hjælper vi virksomheder med alt fra elektriske trucks og automatisering til digitale systemer og landsdækkende service.
Med mere end 70 års erfaring og aktiviteter i over 40 lande udvikler og leverer vi løsninger, der gør en forskel for virksomheder verden over. I Danmark har vi hovedkontor i Horsens, kontor på Sjælland samt et landsdækkende netværk af salgs- og servicemedarbejdere. Det betyder, at vi altid er tæt på vores kunder – uanset hvor i landet de befinder sig.
Innovation er en del af vores DNA. Derfor arbejder vi hver dag med den nyeste teknologi inden for elektrificering, automatisering og digitalisering, så vores kunder kan optimere deres lagerdrift og være klar til fremtidens logistik.
Sådan er det at arbejde hos Jungheinrich
Som medarbejder hos Jungheinrich bliver du en del af vores danske og svenske organisation, hvor vi tilsammen er omkring 300 medarbejdere.
Sammen arbejder vi ud fra vores fire fælles værdier: åbenhed for nye idéer, aktiv handling for at få tingene til at ske, effektivitet i vores løsninger samt omsorg for hinanden, vores kunder og miljøet. Det er værdier, der er med til at præge vores hverdag og den måde, vi samarbejder på.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor ansvar, samarbejde og hjælpsomhed går hånd i hånd. Uanset om du arbejder på kontoret, på værkstedet eller ude hos kunderne, er du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål.
Udvikl dig sammen med os
Vi ved, at vores medarbejdere er afgørende for vores succes. Derfor investerer vi i både faglig og personlig udvikling og giver dig mulighed for løbende at styrke dine kompetencer.
Som ny medarbejder bliver du taget godt imod med et grundigt onboarding-forløb, så du hurtigt får indsigt i dine opgaver og bliver en del af fællesskabet. Samtidig bliver du en del af en international koncern med gode muligheder for udvikling – både i Danmark og på tværs af landegrænser.
Bliv en del af Jungheinrich
Hos Jungheinrich tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem dygtige mennesker, stærkt samarbejde og en fælles ambition om hele tiden at udvikle os. Hvis du har lyst til at gøre en forskel og være med til at forme fremtidens intralogistik, hører vi meget gerne fra dig.