BDO
Humøret er højt, og der er liv og aktivitet, da du møder ind på kontoret fredag morgen, og du glæder dig til at tage hul på dagens opgaver i samarbejde med dine kolleger.
En kollega fanger hurtigt din opmærksomhed og spørger, om du har tid til at vende en idé. Hos BDO er det samarbejde, viden og fælles løsninger, der driver os. Din dag bliver fyldt med spændende udfordringer og kolleger, der står klar til at hjælpe og inspirere dig.
Ingen dage er ens i rådgivningsbranchen – og det er det bedste, du ved.

God rådgivning gør en forskel
I BDO er du en vigtig spiller på holdet af ca. 1.800 medarbejdere. Med danske ejere, 34 kontorer i Danmark og et i Grønland er vi blandt landets førende inden for revision og rådgivning. Vi er en del af det verdensomspændende BDO Global-netværk i 166 lande, der tæller mere end 120.000 medarbejdere på verdensplan.
Sammen med vores revisorer, specialiserede konsulenter, faglige eksperter og øvrige dygtige medarbejdere er du omdrejningspunktet, når vi rådgiver virksomheder og organisationer om, hvordan de kan udvikle og vækste deres forretning.
Hos os er der plads til forskellige profiler og interesser. Vi møder hinanden i øjenhøjde, udfordrer hinanden og gør det, vi er bedst til – at rådgive.
Vi tror på, at gode råd gør en forskel.
Vil du være en del af holdet?
Du mødes med kollegerne til en kold sodavand, da arbejdsugen er ved at være slut. Her er der plads til at vende stort som småt fra dagen og weekendens planer. Nu skal du hjem og holde en velfortjent weekend, inden endnu en spændende uge venter.
En uge, du allerede så småt begynder at glæde dig til.
Lyder det som noget for dig? Så klik ind og se vores ledige stillinger. Vi søger flere dygtige kolleger, der vil være med til at gøre en forskel.
Vi glæder os til at høre fra dig!