Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
CPH Steel A/S
CPH Steel – #QUALITYCRAFTMANSHIP
Hos CPH Steel arbejder vi hver dag for at omsætte idéer til færdige stålløsninger – produceret i vores egen produktion i Herlev og leveret til nogle af Danmarks mest spændende projekter.
Vi er en 100 % dansk-ejet smede- og entreprenørvirksomhed med ca. 70 dedikerede medarbejdere. Vores styrke er kombinationen af solidt håndværk, moderne produktion og en kultur, hvor vi både kan tage ansvar, tænke nyt og grine sammen undervejs.
Vores fire segmenter
Byggeri – alt fra bærende konstruktioner til komplekse bygningsprojekter.
Industri – procesanlæg, specialproduktion og faste rammeaftaler (bl.a. Novo Nordisk, Oreco).
Design – arkitekt- og kulturprojekter med høj finish (bl.a. Vadehavscentret, Nationalmuseet).
Service – broservice, vedligehold og hurtig indsats, når det gælder.
Referencer
Blandt vores projekter finder du stabilisering af Børsen i København efter branden, Ny Ellebjerg Station, Vadehavscentret samt industrielle løsninger til Novo Nordisk og Alfa Laval.
Vores kultur
Hos CPH Steel tror vi på, at det er menneskerne, der gør forskellen. Vi arbejder tæt sammen – fra tegnestue og værksted til projektledelse og montage – og vi løfter i flok, når tingene spidser til.
Vi lægger vægt på kvalitet, ansvar og åben dialog. Derfor er #QUALITYCRAFTMANSHIP ikke bare et slogan, men et løfte om, at vi leverer løsninger i stål med stolthed og faglighed – hver gang.
Fakta
Stiftet i 2007
Ca. 70 medarbejdere
Certificeret til EXC3 og ISO 3834-2
Omsætning: +100 mio. DKK