Nissens Cooling Solutions A/S

Nissens er en international producent af køle- og klimaløsninger, der er anerkendt i markedet som en leverandør af kvalitetsprodukter. Virksomheden er opdelt i to forretningsområder, hvor Nissens Cooling Solutions tilbyder kundetilpassede kølesystemer til førende OEMer inden for blandt andet vedvarende energi- og industrielle segmenter, mens Nissens Automotive sælger et bredt sortiment af standardiserede køler- og klimaprodukter til eftermarkedet i bilindustrien. Nissens beskæftiger omtrent 1400 medarbejdere i Danmark og udlandet. Vi har produktionsfaciliteter i Danmark, Slovakiet og Kina samt et omfattende netværk af salgsdatterselskaber placeret over store dele af verden.