BITO Storage Systems Nordic A/S
Om os
BITO er synonymt med innovative lagertekniske løsninger i tysk topkvalitet. Som en af de få totalleverandører på markedet udvikler og producerer vi reol-, kasse-, plukke- og transportsystemer til alle brancher. BITO er en familieejet international koncern med mere end 70.000 kunder og 1.300 medarbejdere globalt og en af Europas førende udbydere.
BITO Storage Systems Nordic er et af 19 datterselskaber med hovedkontor i Odense og afdelinger i Finland, Sverige og Norge. Vores særlige kendetegn er høje kvalitetskrav, et konsekvent fokus på miljøansvar og viden om kundernes behov og brancheforhold.
I Odense er vi 11 faste medarbejdere og 3 sælgere i marken, der ofte kigger forbi. Vi er et godt hold af dedikerede kolleger, der hjælper hinanden, og flere har været her i mange år. Omgangstonen er respektfuld og god, og alle bidrager til en rar stemning. Der er økologisk frugtordning, fantastisk kaffe og frihed under ansvar.