Idverde A/S

idverde betyder "grøn identitet". Hos idverde Danmark får du den fulde anlægs- og plejepakke - i jorden, på terræn samt på dæk og tag.

På tværs af Danmark skaber, plejer og udvikler vi de byrum, landskaber og udearealer, hvor mennesker og natur mødes. Vores vision er at skabe et grønnere, mere artsrigt og klimarobust Danmark. Det gør vi ved at udvikle og fremme naturens egne løsninger i byer, det åbne land og ved kysterne.

Med en afbalanceret anvendelse af ressourcer og dyb faglig indsigt inden for klimatilpasning, CO2-reduktion og øget biodiversitet er det vores mål at være med til at ruste vores samfund til fremtiden samtidig med, at natur og mennesker bringes i større harmoni.

I idverde er vi af den klare overbevisning, at vores partnerskab med naturen skal tænkes på ny!

idverde Danmark er moderselskab for Malmos A/S, idverde A/S, Lauge Bonde ApS, ZinCo Danmark A/S, OKNygaard A/S og Brolægger Kompagniet ApS. For at styrke synergierne på tværs af selskaberne er en række forretningsaktiviteter nu under integration. Det betyder, at OKNygaard ikke længere anvendes som kommercielt navn, men fortsætter som juridisk enhed, indtil det samles med Malmos A/S under fælles navn 'Malmos - en del af idverde'.

Samtidig er vi en del af noget større – idverde Group, hvor vi trækker på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Schweiz og Tyskland.

Hvis du kender os i forvejen, vil du møde de samme mennesker og opleve den samme dedikerede tilgang til opgaverne som altid.