Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
System Transport A/S
System Transport A/S – logistik, transport og mennesker i bevægelse
System Transport A/S har siden 1979 leveret transport- og logistikløsninger til virksomheder i Danmark og resten af Europa. I dag er vi omkring 260 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Herning, Vejle og Roskilde, hvor vi hver dag arbejder for at skabe effektive og værdiskabende løsninger for vores kunder. Vi tilbyder blandt andet lagerhotel, 3PL-løsninger, distribution, transport og en lang række logistiske services.
Vores ambition er at være kundernes foretrukne valg inden for logistik og transport, og vi bygger vores forretning på høj kvalitet, fleksibilitet og stærke relationer.
Et stærkt fællesskab med plads til udvikling
Hos System Transport er medarbejderne vores vigtigste ressource. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og ansvarlighed går hånd i hånd. Vores kultur bygger på tillid, respekt, nærvær og ordentlighed, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fælles indsats. Vi har en uformel omgangstone og korte beslutningsveje, hvor der er plads til nye idéer og initiativer. Uanset om du arbejder på lageret, i transportafdelingen, kundeservice eller administrationen, bliver du en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod de samme mål.
Karrieremuligheder i en virksomhed i udvikling
System Transport er en virksomhed i konstant udvikling, og vi søger løbende dygtige medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel. Vi tilbyder mange forskellige karriereveje inden for lager, logistik, transport, ledelse og administration, og vi lægger vægt på både faglig og personlig udvikling.
Selvom vi ikke altid har en ledig stilling, der matcher din profil, hører vi gerne fra engagerede kandidater, som kan se sig selv som en del af vores virksomhed. Har du kompetencer, erfaring eller ambitioner, som kan bidrage til vores fortsatte udvikling, er du meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.