Kirkholm Maskiningeniører A/S

Kirkholm = Ordentlighed

Ordentlighed har siden 1. april 2000 været grundlaget for Kirkholm Maskiningeniører - og det gælder både i forhold til vores projekter, vores arbejde, vores kunder og vores medarbejdere. Det er vigtigt for os, at vi agerer ordentligt, hvorfor dette netop er fundamentet for vores fire værdier - værdier som vi forsøger at navigere efter hver dag i forhold til både vores kunder, projekter og vigtigst af alt vores medarbejdere; faglig stolthed, gennemskuelighed, fleksibilitet og arbejdsglæde er med til at skabe det bedste Kirkholm.

Kirkholm Maskiningeniører er et ingeniørfirma, som leverer specialiseret rådgivning og intelligente løsninger inden for mekanisk konstruktion til en bred vifte af industrielle virksomheder. Vi arbejder både på konsulent- og projektniveau fra vores egne kontorer, ligesom vi indgår som en integreret del af medarbejderstaben on-site hos kunderne. Vi arbejder på tværs af brancher og løser primært opgaver for danske industrivirksomheder i hele landet via vores tre afdelinger i henholdsvis Skanderborg, Fredericia og Hørsholm eller on-site hos kunden. Derudover har vi også flere projekter i Norden blandt andet i Norge, Sverige og på Island.

Vores medarbejdere, deres viden og kompetencer er det, der skaber Kirkholm. Vi stræber konstant efter at blive bedre, udvikle og udfordre os selv for at blive en endnu stærkere sparringspartner og arbejdsplads. Desuden samarbejder vi med flere uddannelsesinstitutioner, hvor vi deler ud af vores viden. På den måde er vi med til at give fremtidens ingeniører de bedste forudsætninger.

Vores kernekompetencer er:

  • Maskinkonstruktion & produktionsudstyr
  • Industrianlæg & stålkonstruktioner
  • Koncept- & produktudvikling
  • Beregning & analyse
  • Proces og produktionsoptimering
  • Rådgivning og projektledelse

Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt COO Torben Riise på telefon +45 41813141 eller tri@kirkholm.dk for at høre mere om Kirkholm, vores arbejde og vores kultur.