Fibia P/S

Bliv en del af en digital virksomhed med ambitioner

Vores mission er klar: Vi vil digitalisere Danmark. Og uanset om du arbejder med kundeservice, support, IT og netværk eller i teknisk afdeling, i økonomi eller vores HR-afdeling, så bidrager du til at holde Danmark online.

Alle er nemlig afhængige af en god, fleksibel og stabil internetforbindelse – så arbejde, skole og kontakt med omverdenen forløber uden afbrydelser. Derfor tager vi også vores vigtige rolle i samfundet meget seriøst.

Se ind i en fremtid fuld af stabile muligheder og indflydelse

Som medarbejder i Fibia mærker du det hurtigt – den der summende energi. En energi, som er drevet af det potentiale, vi ser i markedet. Vi er på en vækstrejse, og den sker på baggrund af vores medarbejderes indsats – og de muligheder, vi tilbyder vores medarbejdere.

Hos os er der nemlig fokus på dig som ansat – og på dine kompetencer. Så for dig, som har kompetencerne og passionen, så kan du nemt få mere ansvar, udvikle dig og lære nyt.

Når du starter, sørger vi naturligvis også for at give dig den bedste velkomst med et skræddersyet introforløb og styr på alt det praktiske, ligesom du kan glæde dig til fleksible arbejdsforhold, sommerevent, julefrokost og teambuilding-events på afdelingsbasis.

Og gratis bredbånd og telefon? Ja, det er selvfølgelig også med i pakken.

Danmarks største fiberselskab

Hvem er Fibia? Vi er NRGis og Andels fælles fibernetselskab, og vi tilbyder Waoo-løsninger.

Vi er blandt Danmarks største. Det er os, der har lagt fibernet på store dele af Sjælland, Øerne og i Østjylland. Vi forsyner mere end 500.000 husstande og erhvervsvirksomheder med fibernet og har over 250.000 kunder.

Vi er ca. 450 medarbejdere i alt fordelt på vores 2 lokationer i hhv. Tilst og Haslev, ligesom vi er 40 medarbejdere hos Waoo, der også har kontor i Tilst.