The Nielsen Company

Har du talent for at spotte nye forretningsmuligheder? Vil du gøre en forskel og udvikle vores samarbejde med nogle af verdens bedst kendte comsumer brands?

Hos Nielsen forstår vi, at verden er i konstant udvikling. For at forstå, hvad der sker i morgen, bliver vi nødt til at forstå mennesker - virkelige mennesker i den virkelige verden - i dag. Det kræver solid data, baseret på videnskab, man kan stole på. Hos Nielsen leverer vi målinger og analyser af markedsdynamikker samt forbrugeradfærd i over 100 lande. Vi har en førende position på markedet og mere end 90 års global erfaring. Vi hjælper vores kunder med den rigtige kombination af information og services, så de kan træffe de rigtige valg for i morgen.

Du bliver en del af en virksomhed med yderst professionelle og engagerede kolleger i en dynamisk hverdag med høj faglighed og en stejl læringskurve. Vi har til huse i lækre, lyse lokaler på Strandvejen i Hellerup. På det danske kontor er vi ca. 70 mennesker, der arbejder sammen i et inspirerende miljø, hvor det gode fællesskab er i centrum. Som vores nye kollega vil du blive en værdsat del af Nielsen familien, hvor du kan være dig selv, og hvor du vil få store muligheder for at udvikle din videre karriere i en global virksomhed med en unik produktportefølje.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!