Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
FTZ Autodele & Værktøj A/S
FTZ – sæt fart på din udvikling
Som Danmarks største autogrossist er vi altid i bevægelse. Vi elsker at udfordre, tænke nyt og gøre en forskel for vores kunder. Og med passion som vores brændstof er vi med til at holde Danmark kørende.
Vores 3 kerneværdier er ordentlighed, samarbejde og udvikling. Men hvad betyder det for dig?
Det betyder, at du kan udvikle dig sammen med os. Og vi understøtter gerne din læring med kurser og uddannelser – hvad end du med tiden har lyst til at specialisere dig eller få et nyt ansvarsområde. Uanset om du arbejder med ledelse, IT, kundesupport, lager- og logistik eller økonomi – så er her en vej for dig.
Hver dag vil du opleve at blive udfordret og inspireret. For hos os bliver det aldrig kedelig hverdag.
”FTZ har været med til at udvikle mig – både personligt og fagligt.”
– Jonas Storm Fredsgaard, Product Owner.
Gode kolleger, der er verdensmestre i at samarbejde
Hos os får du kolleger i verdensklasse, som holder deres løfter og står ved deres forpligtelser. Som virkelig forstår, at kun sammen kan vi lykkes. Og som bidrager til at forme fremtiden og fremme innovation.
Med 45+ afdelinger over hele landet og 1.100+ kolleger får du ikke bare et stort netværk. Du får også rare kolleger, der er gode til at samarbejde og gerne vil hinanden. Det betyder også, at de fleste bliver længe hos os – for når du først er kommet indenfor, får du slet ikke lyst til at gå igen.
”Lige meget hvor du ringer hen, er der altid hjælp at hente – og gode kolleger at snakke med.”
– Katharina Cecilie Krogsgaard, Bogholderassistent.
Din stemme tæller hos os
I FTZ går vi op i at være en ordentlig arbejdsplads. Det betyder, at du har en stemme. Og vi vil meget gerne høre dine gode ideer til, hvordan vi kan udvikle os sammen. Derfor er en åben og ærlig dialog vejen frem – vi siger tingene, som de er – og altid i en respektfuld og ordentlig tone.
”Ordentlighed er vigtigt i FTZ – for vi stoler på hinanden og gør alt for at præstere vores bedste hele tiden.”
– Per Jørgensen, Produktassistent.
Er du klar til at sætte fart på din karriere?
Læs mere om vores ansøgningsproces, samt vores ledige stillinger her.
FTZ
FTZ er markedsledende i Danmark inden for reservedele, tilbehør og værkstedsløsninger til autobranchen. Vi leverer skræddersyede, professionelle og konkurrencedygtige løsninger, der passer præcis til vores kunders behov.
FTZ omfatter også en række stærke værkstedskæder: AutoMester, AutoMester E+, Din Bilpartner, Hella Service Partner, CarPeople, CarNetwork, 100% Autotjek, Karrosseri og Skadecenter og DriveClever. Hver af disse værkstedskæder afspejler vores engagement i kvalitet og innovation, som sikrer kunderne de bedste løsninger – hver gang.
Hos FTZ bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Vi betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og handicap.