Ellab A/S

Vi skaber en forskel – sammen

Hos Ellab har vi et stærkt og samlet formål – nemlig at sikre forbrugernes og patienternes sikkerhed. Ellab er en førende international producent af præcisionsmåleudstyr og analysesoftware til validering og dokumentation af termiske processer i medicinal-, hospital- og fødevareindustrien, og vores løsninger anvendes til at måle, registrere, overvåge og validere kritiske parametre ved varme- og kuldebehandlingsprocesser. Vi er en innovativ virksomhed med stort fokus på udvikling af egne produkter for at kunne bibeholde positionen som førende producent på området. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, ligesom vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre, at kvaliteten er i top.

Mere end blot et arbejde

Hos Ellab sættes vi en stor ære i at være mere end blot en arbejdsplads. Vi har en meget aktiv og dedikeret medarbejderklub, som løbende laver spændende, udfordrende og ikke mindst sjove arrangementer. Foruden dette, har vi et fitnessrum, træningshold og en årlig skitur, som man også kan deltage i - Alt i alt en meget social, 'familiær' og ikke mindst fed virksomhed at arbejde i.

Kulturelt opfordrer vi til en positiv, imødekommende og omsorgsfuld tone - både iblandt medarbejderne, men også direkte fra leder til medarbejder. Vi har en uformel omgangstone. Dette ses både i vores påklædning, men også i måden hvorpå vi omgås hinanden. Vi mener, at det er vigtigt at man som medarbejder føler sig mødt, hørt og set for at føle, man hører til og derigennem opnår succes.

En global succes

Elektrolaboratoriet, der senere skiftede navn til Ellab, blev grundlagt i 1949 af Leo Nielsen. Ellab er i dag en global virksomhed i rivende udvikling med en ambitiøs strategi og vækstplan. At Ellab er på en spændende rejse, er ikke bare noget, vi synes internt. Da Ellab i 2023 skulle sælges, oplevede vi stor interesse fra flere potentielle købere, og vi landede til sidst hos Novo Holdings, der i dag ejer majoriteten af Ellab.

Vores hovedkontor ligger i Hillerød, og i Danmark har vi også kontor i Lyngby. Foruden Danmark har vi kontorer i USA, Tyskland, Italien, England, Schweiz, Østrig, Irland, Frankrig, Holland, Spanien, Dubai, Phillippinerne og Singapore, og vi er i dag mere end 800 medarbejdere på verdensplan.