Salfarm Danmark A/S

Om Salfarm

Salfarm Danmark er en danskejet virksomhed, der siden 1979 har solgt veterinære lægemidler. Vores organisation dækker salg, kundeservice, kvalitet samt pipeline udvikling og registrering af nye lægemidler.

Vi har haft et lokalt selskab i Sverige siden 2010, og i 2016 kom Salfarm Norge til.

Vores ambition er at kende og dække behovet for de rigtige lægemidler hos de praktiserende dyrlæger – og vores mål er desuden at gøre dyrlæger til de bedste sparringspartnere for deres kunder. Vores kunder, medarbejdere og leverandører er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

God kundeservice er godt købmandskab

Hos Salfarm vil vi gøre det let for dyrlæger at være de bedst mulige rådgivere for deres kunder.

Vi rådgiver ikke kun om behandling af dyrene, men hjælper også gerne med alt fra at udfylde dispensationsansøgninger eller lave doseringsvejledninger til at udvikle nye veterinære lægemidler til nichemarkeder.

Det er ikke bare god, gammeldags kundeservice. Det er godt købmandskab.

For vi tror på, at en sund forretning bygges på gode kunderelationer. Det har vi gjort siden 1979, hvor Helmer Nørgaard Olsen grundlagde Salfarm. Og det bliver vi ved med.

For 40 år siden havde Helmer bare et enkelt agentur på veterinære lægemidler, som han selv pakkede og kørte direkte ud til kunderne. I dag er vi en veletableret familievirksomhed med et bredt varesortiment, højt specialiserede medarbejdere, et topmoderne kvalitetsstyringssystem og kunder i hele Skandinavien.

Men det er stadig det gode købmandskab, ordentligheden og den tætte kontakt til kunder og leverandører, der er hjørnestenene i Salfarms virke.