Nordnet

Vi gør det sjovere at investere - og du kan være med.

Med en brugervenlig platform, mest moderne værktøjer og inspirerende content bygger vi den bedste platform for opsparing og investeringer. Og vi gør det for alle, der sigter højt eller drømmer stort. Ikke kun for nogle få. Ønsker du at gøre en forskel for mere end 550.000 kunder i Danmark? Så er det muligt hos os.

Nordnet er i alt 900 medarbejdere på tværs af de nordiske lande, 75 i Danmark, der hver dag skaber de bedste forudsætninger for, at flere kan få mere ud af deres opsparinger og selv tage kontrol over deres investeringer og pension. Og vi gør det med passion, simplicitet og gennemsigtighed som vores ledende principper. Vores mål er at give private investorer de samme værktøjer, informationer og tjenester, som professionelle investorer har adgang til - på en brugervenlig og intuitiv måde.

Nordnet som arbejdsplads.

Vi er et lille og åbent kontor med 75 kollegaer, der arbejder sammen på kryds og tværs som et stort team; hvad end du arbejder med marketing, pension, jura, forretningsudvikling eller yder verdensklasse service til vores mere end 550.000 danske kunder. Der er en stærk holdånd og en afslappet kultur, hvor vi samles og mødes over kaffen eller frokosten. Vores kontor på Havneholmen på grænsen mellem Vesterbro og Sydhavnen danner rammerne for arbejdsdagene, og selvom vi er et højt digitaliseret organisation, er der fokus på de personlige relationer og den gode stemning.

Et udvalg af vores fordele.

Socialt samvær.
Vi mødes altid til fælles fredagsmorgenmad, en snak over frokost i kantinen og vores hyggelige fredagsbarer.

Rabat på Nordnet-produkter.
Du kan handle til medarbejderkurtage og ansøge om rabat til dine familiemedlemmer. Du har også mulighed for at låne til en favorabel rente.

Tand- og sundhedsforsikring.
Få adgang til specialbehandlinger, kom hurtigere gennem sundhedssystemet og få dækket omkostninger hos tandlægen.

Personalegoder og bruttolønsordninger.
Alle medarbejdere har mulighed for at gøre brug af særlige personalegoder og bruttolønsordninger gennem Benify.