Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
P+, Pensionskassen for Akademikere
Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et inspirerende og stærkt fagligt miljø og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Og vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene.
Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine kompetencer i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.
Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Du får også sundheds- og tandforsikring, betalt internet, 6. ferieuge og flere betalte fridage samt mulighed for fleksibel arbejdstid.
Høj medarbejdertilfredshed
Vores medarbejdere er engagerede, motiverede og stolte af at være en del af P+. Det viser den seneste medarbejdertilfredshedsmåling fra 2024, hvor P+ på de fleste målepunkter har en gennemsnitlig score på over 8 ud af 10.
Medarbejderne fremhæver en hverdag med gensidig respekt og tillid, stor indflydelse på egne opgaver og en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv. De giver desuden deres ledere en gennemsnitlig score på 9 ud af 10 for at være fagligt dygtige og gode personaleledere.
"I P+ får man ansvar, og der er plads til at rykke sig personligt og fagligt."
- Rasmus, Investment Services.
”Her er stor tillid til mig som medarbejder, og jeg har indflydelse på, hvordan jeg løser mine opgaver.”- Laila, Medlemsservice.
Karriere i P+
Karrierevejen i P+ er bred og du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Læs mere om en karriere i P+ og se tre personlige karrierehistorier her: www.pplus.dk/om-os/karriere