Torben Clausen A/S

Torben Clausen A/S – entrepriser på sikker grund

Hos Torben Clausen A/S er vi i konstant udvikling. Derfor søger vi løbende nye kompetente kollegaer inden for både nedbrydning, anlæg, entreprenørtransport, vedligehold og administration.

Vi tilbyder en varieret hverdag, hvor alle lægger sig i selen for at løse opgaverne. Hos os er frihed under ansvar vejen frem, samtidig med at vi vægter et godt kollegialt samarbejde højt.

Kan du se dig selv arbejde ud fra mottoet “Vi er stærke hver for sig… Men sammen er vi stærkere“, så kunne det måske være dig, vi i fremtiden byder varmt velkommen på holdet.

Beskrivelse af virksomheden

Torben Clausen A/S er en entreprenørvirksomhed med specialer indenfor anlægsarbejde, nedrivning og entreprenørtransport. Derudover har vi eget værksted samt genbrugsplads med tilhørende jordhotel. Virksomhedens rødder går helt tilbage til 1952. Torben Clausen A/S beskæftiger i dag ca. 125 medarbejdere, fordelt på vores forskellige fagområder.

Vores fagområder og kompetencer spænder bredt og det samme gør afstanden på vores projekter. Over en årrække er vi gået fra at være en lokalt forankret virksomhed til i dag at løse større og mere komplekse opgaver i hele landet. Så selvom vores nærområde er Sønderjylland og Trekantområdet, løser vi i dag nedbrydningsopgaver i hele Danmark.

Udvikling i fokus

Hos Torben Clausen A/S værner vi om fællesskabet og ønsket om at være en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed. Vi lægger stor vægt på løbende udvikling og uddannelse af vores medarbejdere - både for at styrke virksomheden og den enkelte medarbejder samt for sikre et godt og langtidsholdbart samarbejde.

Vores medarbejdere yder hver dag deres bedste for at opnå resultater, der både lever op til vores kunders høje standarder og den faglige stolthed, som er en del af Torben Clausen A/S’ DNA.

Vi uddanner både nedbrydere og nedbrydningsformænd, maskinførere, anlægsstruktører, klejnsmede og entreprenørmaskinmekanikere. Har man på forhånd en uddannelse og en god faglig bagage med i ryksækken, prioriterer vi fortsat efteruddannelse og kurser, når ønsket og behovet opstår.

Velkommen til Torben Clausen A/S – vi ser frem til samarbejdet

Læs mere om Torben Clausen A/S her