Forælder Fonden
Forælder Fonden er en privat organisation, der siden 1966 har arbejdet for at hjælpe enlige forældre og deres børn.
Forælder Fonden mener, at alle børn har ret til at vokse op i tryghed, med stærke sociale relationer og glæde ved livet, uafhængigt af deres forældres økonomiske eller sociale status. Vi tror på, at konceptet bolig + socialfaglig støtte + netværk er den bedste måde at hjælpe de enlige forældre og deres børn, som har brug for hjælp.
I Forælder Fonden tilbyder vi rådgivning til enlige forældre ud fra et helhedsorienteret princip, og samarbejder med relevante professionelle. Vi hjælper med alt fra en midlertidig boligløsning og kollegier for enlige forsørgere under uddannelse til sparring om familiesager i kommunen og mere komplicerede ansøgningsprocesser i det offentlige.